Udvikling i Seest
Arkiv
Gunnar Nielsen
Formand for Dansk Folkeparti
Skovlundvej 52, Seest
Der sker meget i Seest. For kort tid siden blev det vindende projekt til ”fyrværkerigrunden” afsløret. Plancher med projektet er i øjeblikket udstillet på Kolding bibliotek. Her kan man studere de spændende tegninger af fremtidens byggeri.
Der er netop taget første spadestik til en ny moderne børnehave i Seest. Det er særdeles positivt for udvikling i lokalområdet. Samtidig er det lykkedes at finde en ny placering til de byfester, Skt. Hans Aftner og andre arrangementer, som er en del af livet i Seest.
Tingene er gået op i en højere enhed, og det lover godt for en spændende udvikling i Seest.