Fortsæt til indhold

Mike er bedste DAF-mekaniker i Danmark

Efter en hård og intens kamp i Holland kom titlen i hus

Arkiv
Arkiv

Mike Christensen fra Lintrup er vokset op i en sønderjysk vognmandsfamilie og har nærmest fået lastvognsmekanik ind med modermælken. Det kom ham til gode, da han for nylig duellerede mod to kolleger fra konkurrerende værksteder om at blive Danmarks bedste DAF-mekaniker.
Da Mike Christensen ankom til den enorme DAF-fabrik i Eindhoven sammen med de to konkurrenter, ventede en omfattende og hård dyst forude. Efter to dages prøvelser og hård kamp blev Mike Christensen så kåret til Danmarks bedste DAF-mekaniker. Herefter blev der tid til sightseeing i det enorme fabrikskompleks, inden turen gik hjem til Danmark.
Mikes chef er ikke i tvivl om, at Mike har en pæn del af æren for, at kundetilgangen fortsætter hos Truckcenter A/S i Padborg.
Nu går Mike Christensen nu videre til dysten om at blive den bedste DAF-mekaniker i hele Europa. Sønderjyden repræsenterer således Danmark ved den europæiske finale i Eindhoven sidst på året.
“Konkurrencen bliver hård, for der er jo rigtig mange DAF-mekanikere i Europa. Men jeg glæder mig til at være med og vil selvfølgelig gøre mit yderste for at levere en god præstation”, slutter den erfarne lastvognsspecialist.