Fortsæt til indhold

28-årig kvinde skudt og dræbt af eksmand

Kvindens liv stod ikke til at redde

Arkiv
Arkiv

28-årige Sinem Fener kom kørende ad Hvidovrevej i sin røde Audi omkring middagstid, da hendes eksmand Harun Fener kom kørende i modsat retning. Det fik eksmanden til at dreje sin bil rundt og parkere bagved Sinem Feners bil tæt ved Kvickly på Hvidovrevej. Med sig i bilen havde Sinem Fener en ansat. Da hun stod ud af sin bil skød Harun Fener hende flere gange med en pistol. - Hun blev ramt af mange skud med en pistol, og selvom flere forsøgte at yde førstehjælp, så stod hendes liv ikke til at redde, siger vicepolitikommissær Hans Christian Tonnesen til Hvidovre Avis. Harun Fener flygtede efterfølgende i sin sorte Mercedes, men han blev senere på dagen pågrebet efter en mindre biljagt på Amagermotorvejen. I den forbindelse kørte Harun Fener galt, men ingen kom dog til skade ved færdselsuheldet. Harun Fener flygtede efterfølgende til fods, men blev hurtigt pågrebet af politiet. Ligeledes er det våben, der blev brugt mod Sinem Fener i politiets varetægt. Harun Fener blev fredag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte at have skudt sin ekskone Sinem Fener. Han er nu varetægtsfængslet frem til den 7. august. Sinem Fener og hendes 3-årige søn var ikke bosat i Hvidovre Kommune. Det var derimod hendes eksmand. Københavns Vestegns Politi bekræfter endvidere overfor Hvidovre Avis, at Harun Fener tidligere havde truet Sinem Fener. Københavns Vestegns Politi betegner samlivsproblemer som årsag til skuddrabet.key

gfh