Fortsæt til indhold

Borgmesterens nye klæder

Arkiv
Arkiv

Hans Erik Adsbøl
Tidligere medlem af Kolding Byråd for Dansk Folkeparti
Lucernehaven 20. Vonsild


Der var engang en borgmester, som så forfærdelig gerne ville skabe sin by.
Han åbnede døren til borgmester kontoret for alle, som ville hjælpe ham med sine udviklingsplaner.
Der kom også nogle, som ville købe den store plads,der lå næsten midt i byen.
De havde store planer med pladsen og kaldte den Holmstaden.
De ville skabe områdets største indkøbscenter, og et mega hotel i 15 etager, og luksusboliger til alle byens velstillede borgere.
Borgmesteren klappede i hænderne og lod hele byens råd vide, at her var ideen, som kunne vise alt og alle, at her var en visionær borgmester, og en visionær by.
Men tiden gik, og intet skete.
De, med de store planer, trak tiden ud, og de store planer blev mindre og mindre.
Først væltede de 15 etager, og det store indkøbcenter blev nærmest overhalet af udviklingen i nabobyerne, og pludselig stod man tilbage med en tanke om nogle dyre boliger.
Borgmesteren, som vist ikke længere synes, det hele var så fantastisk, lod dog de vise idemænd få nok en frist til at realisere alle deres store ideer, og det høje råd blev ved med at klappe i hænderne – nu knap så højt som tidligere, for man ville jo ikke skuffe den visionære borgmester, for tænk, hvis han blev sur.
Men ude omkring i byen gik folk rundt og tænkte mere og mere på ”Kejserens nye klæder”!
De, der ville kunne jo godt se, at projektet ikke havde tøj på.
Og medens det høje råd venter på miraklet, der næppe kommer, så venter byens borgere på, at projektet bliver klædt helt af, og så kan man vel finde på noget bedre, at benytte byens bedste byggegrund til.