Fandt selv forbrydere
Arkiv
To mænd blev anholdt på Roskilde Festivalen, efter de havde stjålet og misbrugt en 25-årig mands dankort. De to anholdte er henholdsvis 25 og 30 år, og de fik tilsyneladende adgang til ofrets dankort, da de tre kørte i bil sammen natten til torsdag. Politiet beskriver, at det 25-årige offer var blevet lokket med på køreturen, og på et tidspunkt havde han brugt sit kort til at betale for benzin til bilen. Da han blev sat af, opdagede han, at kortet var væk, men han formåede at finde frem til de to mænd.