Fortsæt til indhold

Ny version af sexklassikeren ’Pornstar’

Cargo med sangeren Miké Simonsen fra Vejle har lavet en ny version af sangen ’Pornstar’, som i sin tid var et kæmpehit

Arkiv
Jeppe Rafn

“I'm your pornstar baby baby baby Pornstar.”
Er du så gammel, eller ung, at du kan huske hittet 'Pornstar' med den danske gruppe Cargo?
Teksten er mindst ligeså slibrig, som titlen antyder, men sangen blev alligevel - eller måske derfor - et kæmpe hit omkring årtusindeskiftet. 'Pornstar' blev råspillet på alverdens dansegulve, og selv P3 spillede den ucensurerede version, hvor pornostjernen Sarah Young får orgasme.
Sangen har ikke været tilgængelig i mange år på grund af en strid med musikselskabet, men nu har Cargo endelig fået rettighederne tilbage.
Og det har de oprindelige medlemmer fejret med at indspille en ny version af gruppens storhit, der er tænkt som en humoristisk fantasi af unges forhold til sex og opfattelse af sex.

HØR 'PORNSTAR 2014
'


“Sex er stadig tabu i dag. Unge tror, sex skal være som i pornofilm, så sangen er stadigvæk relevant,” mener Cargos sanger Miké Simonsen, der er fra Vejle.

Orgasme klippet ud

Sarah Young orgasmen er dog ikke med i den nye version.
“Jeg bliver helt pinligt berørt, når jeg hører den, og jeg vil også godt tage lidt hensyn til min datter på otte år,” fortæller Miké med et skævt smil.

HØR 'PORNSTAR 2014
'


De 'gamle' Cargo-drenge har fået Vejle-produceren Michael Østergaard fra remix-duoen Juul & Oester til at producere 'Pornstar 2014'. Cargo har lavet sit eget pladeselskab, og gruppen har planer om at indspille flere af de gamle sange sammen med unge producere.
“Det giver sangene nyt liv og er samtidig en chance for de unge,” siger Miké, der har rappet, siden han var dreng, og er DJ ligesom de to andre Cargo-fyre.
“Efter så mange år i branchen er det her en svendeprøve for mig. Kan vi skabe et nyt hit med Pornstar? Kan vi lave et selskab og hjælpe nye talenter frem?”
Foreløbig går det meget godt med 'Pornstar 2014', som er den højest placerede nyhed på den seneste Dancechart på DJ-sitet djz.dk. Cargo er desuden ved at få lavet en video med facebook-idolet Morten Münster i hovedrollen som en kikset ung fyr med en livlig sex-fantasi, der ikke står helt mål med virkeligheden.

Indspilning af video til ’Pornstar’ med 16-årige Morten Münster, der er et stort hit på facebook.