Fortsæt til indhold

Slotssøbadet belønnes for socialt ansvar

Som eneste virksomhed i Kolding er SlotssøBadet blevet udpeget til at komme med i ”Det Sociale Vækst Program”, som er en støtte og opbakningsdel til at fortsætte det sociale arbejde indenfor især kommercielle virksomheder.

Arkiv
Arkiv

Det er Den Sociale Vækstfond, som står bag og der venter nu SlotssøBadet en masse sparring med andre relevante virksomheder; Kurser for at blive endnu bedre til at tackle sociale problemstillinger og ikke mindst muligheden for at udvide den socialøkonomiske del af virksomheden endnu mere.

"Vi er enormt stolte af dette skulderklap", siger Otto Skak, direktør i SlotssøBadet.
"For os er det helt naturligt, at virksomheder bør tage et socialøkonomisk ansvar. Vi har altid taget dette særligt alvorligt. Men det er jo altid et cadeau, at andre også lægger mærke til, vores arbejde indenfor dette område. I bund og grund handler det jo om at hjælpe vore medmennesker", siger Otto Skak og tilføjer at mange flere virksomheder, burde tage ansvar på dette vigtige område.

SlotssøBadet vil som en del af Det Sociale Vækstprogram få mulighed for at igangsætte nye initiativer og allerede nu er det besluttet at forsøge at lave et vasketilbud, for de mange nye SDU studerende, som kommer til at bo i den nye bygning, som SlotssøBadet netop har købt og overtaget af Kolding Hotel Apartments, for at indrette til studieværelser. Der er dog flere andre ideer på bedding for eksempel en vagtuddannelse, butikshjælp med papafhentning osv.
SlotssøBadet håber på at virksomheder i regionen i fremtiden vil skele til, de metoder, som efter lang erfaring er gjort, kan være med til at hjælpe andre, til at komme bedre i gang med at tage et større socialt ansvar.