Fortsæt til indhold

Stones stopper logo

Den karakteristiske mund må ikke bruges til almindelig markedsføring i Roskilde

Arkiv
Arkiv

Rolling Stones og deres musikselskab, der har en karakteristiske rød og åben mund som symbol, har stoppet brugen af dette i Roskildes lokale markedsføring i forbindelse med festivalen. Dette vartegn for de britiske rock-veteraner kom første gang fra på coveret til LP'en 'Sticky Fingers' fra 1971 Nu må indkøbsnet, vinduesklæb, T-shirts og andet materiale med det kendte vartegn for festivalens hovednavn omgående fjernes fra butikkerne og alle andre steder. Hos Visit-Roskilde beklager projektlederen for Orange-projektet Mette Holmgren, at denne situation er opstået: - Vi havde fået den opfattelse, at så længe logoet blev brugt til et ikke-kommercielt formål, så var dette OK. Det viser sig nu ikke at være tilfældet, og vi skal derfor omgående fjerne alt materiale for ikke at blive pålagt en bøde. - Vi beklager meget ulejligheden – men vil gerne takke jer alle for den helt fantastiske indsats I alle har ydet under Go Orange. Det er en stor fornøjelse at gå gennem byen og mærke, hvordan den ånder orange, skriver hun i en rundsendelse til byens butikker.

Trods Kikseren med ulovlig brug af et Stones-symbol betegner Visit-Roskilde det store orange-arrangement i byen som en succes.