Sommervandringer i Lejre
Arkiv
Lejreområdet er rigt på historie og kultur. Den skat kan man få lov til at dykke i, når der er guidede kulturhistoriske vandringer i området fra torsdag 3. juli. Frem til og med 28. august er der en eller flere ugentlige vandringer. Det er Lejre Historiske Forening, Lejre Museumsforening og Lejre Museum, der står bag turene. Det er gratis at være med, man skal bare møde op på turens startsted. Første tur er torsdag 3. juli og her går man i vikingernes fodspor. Der er start fra p-pladsen ved Lejre Museum. Turen tager cirka 2,5 time. Man kan finde programmet til de enkelte ture på www.roskildemuseum.dk/kalender.