Fortsæt til indhold

Fornem U16 landsholdsdebut lokal pige

Vardespilleren, Mille Gejl Jensen, fik en fornem debut på U16-landsholdet

Arkiv
Arkiv

Det danske U16 landshold har i den forgangne uge været en tur i svenske Bohuslän for at deltage i den traditionelle Nordic Cup der spilles hver sommer mellem de stærkeste ungdomslandshold fra det nordlige Europa.
14-årige Mille Gejl Jensen har egentlig endnu ikke alderen til at spille med på dette niveau – hendes flotte sæson for Varde har imidlertid gjort så stort indtryk at U16-landstræner Danny Jung besluttede alligevel at indlemme hende i truppen da der et par uger inden afgang til Sverige indløb et skades-afbud fra en anden Varde spiller, nemlig Emma Andersen.
Træningerne op til turneringen overbevise landstrænerteamet om at Mille skulle have en plads i startopstillingen i den første kamp mod Finland – noget som landstræneren på ingen måde kom til at fortryde. Ikke alene var Mille fra sit udgangspunkt centralt på midten af banen med i flere gode offensive aktioner og var således stærkt medvirkende til at danskerne kunne trække sig ud af opgøret med en 2-1 sejr efter en flot holdindsats hvor Mille var en af de blot 4 markspillere der fik lov at blive på banen gennem hele kampen – rigtig flot debut til Mille der tilmed blev kåret til kampens spiller!
Blot to dage senere, skulle Danmark så op mod Tyskland, et af Europas stærkeste U16-landshold. Danskerne havde det svært inden pausen hvor et fysisk stærkt tysk hold fortjent kunne bringe sig i front men på en flot fight efter pausen nåede de danske piger at true tyskerne og kunne godt have fortjent det udlignende mål. Sådan skulle det desværre ikke gå og tyskerne vandt derfor opgøret 1-0.
Til danskernes tredje kamp i turneringen mod Norge, var Mille igen at finde i den danske startopstilling – desværre blev det lidt af et mareridt for de danske piger idet det var meget få ting der fungerede i en første halvleg hvor der stod Norge på det meste, hvilket udmøntede sig i en 3-0 føring til nordmændene allerede efter 18 minutter. Slutresultatet blev 4-0 efter endnu en norsk scoring efter pausen – et resultat der betød at Danmark sluttede som 3'er i puljen og dermed onsdag skulle møde Holland i kampen om turneringens 5.-plads – en kamp der endte med et ærgerligt 1-2 nederlag og hvor Mille endnu engang var at finde i startopstillingen og efter en fin indsats lod sig udskifte kort inden pausen på et tidspunkt hvor Danmark var foran 1-0.
Med startpladser i 3 ud af 4 mulige kampe ved turneringen må man sige at landsholdsdebuten til Mille er gået over al forventning, hendes unge alder til trods – noget der naturligvis lover rigtig godt for fremtinden, hvilket sålvel cheftræner Allan Drost som talentchef i Varde IF, Troels B. Olesen er enige i – sidstnævnte udtaler således:
”Hvis Mille er ydmyg og holder sit langsigtede mål (A-landsholdet) for øje og undgår alvorlige skader, så venter der på sigt Mille mange kampe på allerhøjeste internationale niveau, for talentet er åbenlyst – det er der ingen tvivl om!," udtaler således Troels B. Olesen i en kommentar til Milles indsats ved turneringen.