Så gør vi klar til årets "TOUR DE HVIDOVRE"
Det traditionsrige hygge- og motionscykelløb køres søndag den 17. august - og man kan tilmelde sig nu. Som sædvanlig er der stort morgenbord i gården inden starten, og på Svensson-depotet kan man vinde et gavekort til Star Tour Rejser
Det er igen i år Hvidovre Nærradio og Hvidovre Avis der står for arrangementet, og ¿den praktiske gris¿, radiochefen Jan Nørregren glæder sig over, at der allerede er kommet mange tilmeldelser fra såvel medarbejdere i det lokale erhvervsliv, de politiske partier og en række andre foreninger, institutioner og grupper, der stiller hold til den hyggelige og afstressende cykeltur i naturskønne omgivelser.
- Vi håber også at mange familier vil være med, så både børn og voksne kan få en god oplevelse sammen, tilføjer Nørregren.
Tilmelding nu!
Man kan tilmelde sig - og også få mere information - online på "tourdehvidovre.dk", - eller manuelt på Hvidovre Avis eller Hvidovre Nærradio.
Prisen er uændret fra de foregående år, kr. 80,- for 15 km og kr. 95,- for 26 km-ruten, og heri er som sædvanlig inkluderet det store morgenbord i centrets gård med nybagt brød fra Claes Bageri, samt kaffe/the, pålæg, ost og marmelade m.v.
Der sker noget på Svenssons depot
Glarmester Svensson står igen i år som sponsor og styrmand for løbets depoter ude på ruten, hvor der bydes på frisk juice, vand og chokoladebars m.m. Og Svensson har også tænkt på lidt ekstra tilde deltagende børn, idet alle får en pose sommerguf.
Men der sker mere når man kører ind på depotet, hvor Svensson står for en spændende lodtrækning om et gavekort på ikke mindre end 2.500 kr. til Star Tour Rejser,
I løbsgården i Strandmarkens Fritidscenter er der også lodtrækninger, - her på startnumrene, hvor man bl.a. kan vinde vin, chokolade, kaffe og CD'¿ere, og TourCaféen her er åben det meste af dagen med salg af vand, øl og pølser. Til tilgift byder nærradioens stab på en masse go' musik og speak for deltagerne og publikum