Fortsæt til indhold

Ny tøjforretning i Køge

Creme Fraiche åbner i Nørregade i denne weekend.

Arkiv
Arkiv

ÅBNING: Lørdag den 5. juli bliver Køge en tøjforretning rigere, når Merete Carla Hansen slår dørene op til Creme Fraiche i lokalerne i Nørregade 30C - over for museet KØS.
Hun har haft forretning på Valby Langgade i mange år. Her blev hendes lejemål dog opsagt, og da hun flyttede til Køge for to år siden, var det naturligt at finde nye forretningslokaler i lokalområdet.
Hun har givet sin nye forretning navn efter tøjkæden Creme Fraiche, hvilket også på forhånd giver kunderne et indtryk af det udvalg, man kan forvente i forretningen. Det vil være ungt og trendy tøj til en meget bred målgruppe - ifølge Merete Carla Hansen vil der både være tøj til unge piger og voksne kvinder.
Der vil i øvrigt være stor udskiftning i udvalget - man kan følge med på Facebooksiden "Creme Fraiche Køge". Creme Fraiche har åbent fra klokken 9.30 på åbningsdagen.
mart