Fortsæt til indhold

Lokale ryttere på landsholdet

Domkirkebyen vil være godt repræsenteret, når Danmarks skal konkurrere i cykling

Arkiv
Arkiv

Fire unge cykelryttere fra Roskilde Cykle Ring er blevet udtaget til det danske landshold og skal således repræsentere Danmark ved nogle af Europas største etapeløb.
Nogle af rytterne har allerede haft de første oplevelser på det danske landshold, men for 11-årige Frederik Erringsø er det første gang, han skal køre i den rød-hvide landsholdstrøje.
Sammen med Ludvig Wacher, der er 13 år, skal Frederik Erringsø deltage i et etapeløb i Berlin, hvor drengene blandt andet skal køre gadeløb på den kendte indkøbsgade Kurfürstendamn.
Den tidligere Danmarksmester i mountainbike Jakob Egholm samt 15-årige Mathias Larsen, der beskrives som en af klubbens største talenter, har også fået pladser på holdet.
- Det giver nogle fantastiske oplevelser at være med på landsholdet. Og så giver det jo også mulighed for at konkurrere med nogle af Europas absolut bedste cykelryttere, siger Mathias Larsen.

Stor trivsel

De fire drenge har sammen med deres klubkammerater gjort Roskilde Cykle Ring til Danmarks mest vindende klub i år.
Formanden for Roskilde Cykle Ring, Henrik Mielke, siger, at dette blandt andet skyldes et fantastisk kammeratskab cykelrytterne imellem.
- Der er ingen tvivl om, at den gode stemning er med til, at alle præsterer optimalt, siger han og fortsætter:
- Man kan sige, at klubben stortrives.