Fortsæt til indhold

Samarbejder omkring landdistriksudvikling

Haderslev og Tønder skal samarbejde omkring landdistriktsudvikling

Arkiv
Mette Henriksen

Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, har besluttet, at antallet af Lokale Aktions Grupper (LAG"er) på landsplan skal reduceres til 26.
Haderslev og Tønder skal samarbejde om denne opgave, hvilket også har været ønsket fra de to byråd. Den fælles LAG bliver krumtappen i udviklingen af landdistrikterne og i forhold til at få midler fra EU afsat til området.
Budgetrammen vil om året være 3,8 mio. kroner i Haderslev og Tønder.
På det indledende møde blev de to borgmestre og formændene for de nuværende lokaler LAG"er enige om processen frem til starten den 1. januar. Samarbejdet skal planlægges, bl.a. i form af indkaldelse til og forberedelse af en generalforsamling, der skal vælges en ny bestyrelse med repræsentanter for foreningsliv, erhverv og borgere i landdistrikterne. Bestyrelsen skal som noget af det første lave en fælles udviklingsplan.
“Jeg er glad for, at vi nu har etableret samarbejdet med Tønder, og jeg ser frem til, at vi i fællesskab får skabt gode vilkår for landdistrikterne”, siger borgmester i Haderslev, H.P. Geil.“