Fortsæt til indhold

"Verdensmester-skole" i roning på Hvidovre havn

Arkiv
Arkiv

Verdensmesterskolen er tre kulørte dage med fokus på tryghed på vand, navigation og manøvre samt fællesskab og samarbejde.
- Roning er en alsidig og udviklende sportsgren, der samtidig giver masser af naturoplevelser og et stærkt socialt fællesskab. Vi går meget op i, at deltagerne tilegner sig ro-færdighederne på en sjov måde gennem leg og konkurrence, både individuelt og i hold. På Verdensmesterskolen har vi fokus på at blive rigtig god til noget konkret, så deltagerne bliver bedre til at se egne styrker og at lære at bruge dem i hverdagen, fortæller Flemming Nielsen fra Hvidovre Roklub.
Verdensmesterskolen er roklubbens lokale sommerferietilbud, arrangeret i samarbejde med Dansk Forening for Rosport og støttet af Nordea-fonden. Verdensmesterskolen foregår torsdag til lørdag (17.-19. juli) i uge 29 fra kl. 14, hver dag hos Hvidovre Roklub, Hvidovre Havn, Hvidovre Strandvej 29. Prisen for at deltage er kun 250 kr. for alle dage, inklusiv mulighed for overnatning, og garanteret masser af sjov!
Hvidovre Roklub glæder sig til at byde velkommen til rigtig mange børn og unge fra lokalområdet. For mere information kan Ungdomsleder Kristine Schwarz kontaktes på schwarzkristgmail.com eller 28 70 56 85. Mere information om Verdensmesterskolen fås på: roning.dk. Tilmelding er senest den 13. juli.