Endte under lastbil
Arkiv
En gæst på Festivalen kom natten til fredag til skade, da han røg ind under en lastbil. Politiet oplyser, at en 62-årig mand kom kørende på sin cykel et sted bag Orange Scene omkring kl. 2. 30, da han i forbindelse med en hård opbremsning på cyklen væltede ved siden af en lastbil, der kom trillende. Uheldigvis faldt manden sådan, at han arm blev fanget under køretøjet. Manden er ikke i livsfare efter ulykken, men hans arm skulle ifølge ordensmagten være ganske alvorligt medtaget.