Mig og Erik Kjersgaard

Pietismen. Et ord med en fed klang, men ikke et ord man forbinder med ret meget, for det er ord, som vi sjældent hører om.
Pietisme er en trosretning indenfor kristendommen med ekstra fokus på fromhed og en mere personlig tro, der vandt indpas sydfra i starten af 1700-tallet. Og det får jeg forklaret en mandag aften. Og om Nørup Kirke.
Jo, den smukke kirke fra 1700 tallet på toppen af bakken og med udsigt nedover Engelsholm Sø og slot dukkede lige pludselig op i en gammel serie fra fortiden, som jeg sidder og nyder på stille aftener. Åh jo, det lyder måske ikke særligt sexet at prale af det, men livet kan jo ikke være en stor omgang selfies, facebookchat og hurtige indput, så jeg har valgt at slappe af til en gang langsomt tv. Meget langsomt tv.
Hvis du har en vis alder kan du sikkert huske, de programmer som DR viste i starten af 1980erne, hvor den aldelse pragtfulde direktør for Den Gamle By, Erik Kjersgaard, gjorde os klogere på Danmarkshistorien. Det var i monopolotiden, så dengang var der mange seere til det kloge program, som ikke vil have en mikro-my af en chance i nutidens fragtmenterende mediebillede af TV- serier og fodboldkampe.
Og det er synd, for hvor er de programmer da vidunderlige. Ja, man bliver faktisk klogere af at se dem, og det i sig selv bør roses til skyerne i en verden af fordummende tv-programmer. Og så er det helt vildt langsomt tv, altså set med moderne briller.
Her er ingen skuespillere, der er med til at fortælle historien, og her da slet ingen speciel effekts til at understrege noget som helst.
Her er mand, og han er klog at høre på, og her levende billeder fra forskellige slotte og andre historiske steder krydret med glimt af gamle malerier eller danefæ. Det kan næsten ikke gøres mere simpelt, men det virker, for der er ingen støj til at forurene. Det er som at sidde ved skovsøen i solopgang og se på en brølende kronhjort.
Historie er skide interessant, hvis man giver sig lov til at synes det, Gamle konger var jo også mennesker, og selv de gamle malerier og skulpturer er faktisk meget interessante at se mere om, når de bliver præsenteret i en sammenhæng med historien omkring dem. Åh, jo jeg husker også historiertimer i folkeskolen, og endnu værre på HF, der var nogenlunde så festlige som at bruge en lørdag aften på at kigge på vindueudsmykningen hos den lokale bedemand.
Men historie er også afslapning, i hvert fald for mig. Man finder sin egen helle på livets til tider amerikanerbrede motorvej, Nogle strikker, andre drikker (sundere at strikke) og andre igen tager et slag golf. Og så er vi mange, som ser rigtig meget tv, og tiderne ændrer sig, så langsomt tv er ikke et hit længere, men mon ikke det bliver det igen.
Ikke i alle programmer, men i nogle.
Vores hjerner skal have ro i ny og næ, og Erik Kjersgaard er ganske vist længe selv blevet en del af historien, men han kan findes frem i ny og næ (det gør DR K lige nu, og derfor kan serien ses, og jeg finder det på DRs hjemmeside), og han vil derfor altid kunne tage os med på en meget langsom rejse tilbage i tiden.
Til Fredensborg, til Hedeby, til Gåsetårnet.
Og til Nørup Kirke, der er meget speciel på en pietistisk måde.
Det ved jeg nu. Tak Erik. For at du var ham den kloge, der kunne fortælle. Og tak for at bringe det langsomme tv ind i mit hovede igen.