Uønsket gæst i Hyllingeparken
Arkiv
To boliger i Kr. Hyllinge blev udsat for indbrud. Forbrydelserne fandt sted på et tidspunkt mellem tirsdag aften og onsdag formiddag i Hyllingeparken. Begge gange kom gerningsmanden ind ved at bryde et vindue op. Umiddelbart er det endnu ikke opgjort, hvad der blev taget ved de to indbrud, men i mindst et af tilfældene mener ordensmagten, at der kan være forsvundet smykker. Indtil videre arbejder politiet ud fra en teori om, at det er den samme person, der står bag begge indbrud.