Fortsæt til indhold

Taget på ulovlig crosser

Arkiv
Kristina Schønnemann

En 46-årig mand blev tirsdag ved 14.30-tiden standset på Hyldevænget ved Over Dråby Strand på et - for politiet - noget mystisk køretøj. "Man er ikke sikker på, om det er en motorcykel eller en knallert, men sikkert er det, at den kører på almindelig vej, og at den både er uindregistreret og uforsikret," siger politikommissær Claus Kofod fra Nordsjællands Politi. Og uanset at politiet ikke i første omgang kunne afgøre, hvordan man skulle sigte manden for det uindregistrede køretøj, så er forbrydelsen alvorlig, fortæller Claus Kofod. "Det er noget, man ser meget alvorligt på." Derudover bar den 46-årige mand heller ikke lovpligtig hjelm, oplyser han.