Fortsæt til indhold

Forsøgte at stjæle en motorbåd

Arkiv
Af Anne Andersen

To unge mænd blev torsdag formiddag forstyrret, da de var i færd med at stjæle en speedbåd, der lå i lystbådehavnen ved Marina Syd.
En kvinde opdagede, at mændene var ved at opbryde tændingslåsen på båden, og tog kontakt til dem. Derefter løb de to mænd fra stedet.
Den ene gerningsmand beskrives som:
25-30 år, dansk, almindelig af bygning, 170-175 centimeter høj, lyst, meget kort hår og med en ørering i venstre øre. Manden havde en forvasket t-shirt på, cowboybukser og mørke sko.
Den anden gerningsmand beskrives som:
Afrikansk, 25-30 år, 170-175 centimeter høj, almindelig af bygning. Han havde en grå t-shirt på med noget skrift på brystet, cowboybukser og hvide sko.
Begge mænd talte dansk.
Har man oplysninger i sagen kan man kontakte politiet på telefon 114.