Fortsæt til indhold

Byg af bøger i Skibby

Krøl, bøj og klip i de gamle bøger og byg nyt

Arkiv
Arkiv

skibby Frederikssund Bibliotekerne kasserer hele tiden bøger. Enten fordi de ikke bliver lånt ud - måske er de blevet for gamle - eller også fordi de er gået i stykker eller ikke interesserer folk mere. Alle disse bøger bliver enten sat til bogsalg eller skal smides ud........... meeeen vent nu lidt! For bøgerne kan stadig meget endnu. Der er stadig små rester af historier og billeder, som vil ud. Måske kan den ene bog blive til et slot med en skrå trappe, eller til et tårn hvor en ugle kikker ud? Hvem ved? Kom og prøv alt det du aldrig må gøre med en biblioteksbog sammen med scenograf Stine Worm Sørensen. Vi folder, krøller, bøjer og klipper i bibliotekets gamle bøger. Og til slut står der små poetiske skulpturer, af det der bare skulle smides væk. Alle kan være med, store som små. Kom bare og deltag. Ingen tilmelding! Det hele foregår på Skibby Bibliotek d. 30. juli fra klokken 11.30