Sandy C har åbnet en Cecil shop
I dag åbnede tøjbutikken Sandy C i Blåvand Lys en helt spritny og moderne Cecil shop
Der er dømt sommer i Blåvand og masser af turister i gaderne. For en del af dem, nemlig dem med tysk pas, vil det næsten være som at være i Tyskland, når de kommer ind i tøjbutikken, Sandy C i Blåvand Lys.
Her åbnes nemlig Danmarks første Cecil shop. Cecil er et tysk tøjmærke. Det skete faktisk allerede i dag hos Blåvand Lys kl. 10.00.
"Der holder vi en stor åbningsfest med masser at kanon gode tilbud i hele butikken og der vil også være lidt godt til ganen til vore dejlige kunder," fortæller Sandy Baun Christensen fra butikken.
Sandy C fører i forvejen det tyske mærke, men nu bliver det med en hel afdeling fyldt med det populære mærke.
"Cecil mærket er rigtig populært. Tøjet er udtrykt ved en afslappet og sporty stil. Cecils produkter er af høj kvalitet med en lækker pasform og så får vi nye varer 12 gange om året. Det betyder, at det bliver lettere at sammensætte tøjet. Forskellene i de nye leveringer er ikke større, end at man kan sammensætte tøjet, uden at skulle ud at købe en helt ny garderobe, da der er en sammenhæng i farverne," fortæller Sandy Baun Christensen.
Selvom tyskerne kender tøjet fra deres hjemland, så forventer Sandy Baun Christensen sig en del af den nye shop.
Tyskerne er måske vant til en lidt mere farvefattig kollektion derhjemme, så her bliver der flere muligheder med flere farver," tilføjer Sandy Baun Christensen, som også glæder sig til at se mange danske turister i butikken.