Håber på nyt erhverv til fiskerne

isefjord Normalt er strandkrabber ikke lige fiskernes kop te: De små dyr kravler ind i ruser, ødelægger nettet og æder endda af fangsten. Men fire fiskere i Kulhuse og ved Hammer Bakke har siden foråret glædet sig over fyldte ruser med strandkrabber. De deltager nemlig i et EU- og statsstøttet forsøg på at finde et nyt fiskerierhverv i de mindre havne i blandt andet Isefjorden. Tidligere fangede fiskerne ål, men flere har i dag opgivet - muligvis fordi strandkrabberne spiser al fiskeynglen, fortæller biolog på projektet og konsulent for DTU-Fødevareinstituttet, Knud Fischer. Han har siden 2006 arbejdet med strandkrabber i Isefjorden. “Der har ikke været så mange, som der er nu,” siger han til Lokalavisen.

Ender som hønsefoder

Som bevis på det udsagn, er det da også lykkedes de fire fiskere at hive ikke mindre end 13 ton krabber i land siden april. I sidste uge blev de mange termokasser med frosne krabber sendt af sted til en fiskemelsfabrik i Hanstholm. Krabbernes endelige destination ligger i Sønderjylland hos en flok æglæggende høns, der skal fodres med krabbemelet. “Til den tid skal vi måle hvilken nyttevirkning, de har på hønsene, hvor mange æg de lægger, og af hvor god kvalitet,” fortæller Knud Fischer og fortsætter: “Og så håber vi, at dem, der producerer økologiske høns vil betale så meget for melet, at det kan betale sig for fiskerne at fange krabber. Det er hele øvelsen.”

Ny fiskeindustri

Kan krabbemelet sælges som foder til høns eller fiskeopdræt vil der være mulighed for en beskæftigelse af mellem 20 og 40 fiskere, vurderer de projektansvarlige fra DTU-Fødevareinstituttet og Videncentret for Landbrug. Det vil samtidig betyde en afledt beskæftigelse på landjorden på 2-3 gange flere i følgeerhverv. Og indtil videre er der flere lovende parametre på projektet - blandt andet det faktum, at de økologiske høns mangler godkendt foder, fortæller Knud Fischer. “Der er et godt protein i krabberne, som faktisk er svært at finde til den økologiske ægproduktion.”

Bæredygtigt fiskeri

Erhvervsfiskeriet er fra tid til anden blevet beskyldt for at ødelægge deres eget erhverv ved at fiske for hårdt, men i projektet om krabbefiskeriet er der snarere tale om den omvendte effekt. “Det er som om, den biologiske balance er gået helt skæv. Krabberne har ikke ret mange fjender, og de formerer sig som de vil. De virker faktisk temmelig sultne, når vi fanger dem,” siger Knud Fischer. Håbet er, at man ved at regulere bestanden kan skabe bedre levevilkår for gode spisefisk som skrubber, rødspætter og tunger. Efter en kort sommerpause de næste par uger, vil fiskerne i Kulhuse og på Hammer Bakke igen gå i gang med indfangningen af strandkrabber. Forsøget forventes at blive evalueret i november og december 2014. @Fakta Brod Weekend3: