Fortsæt til indhold

Palsgaard Sommerspil viser Annie Get Your Gun

Nu øver Palsgaard Sommerspil hver dag for at blive klar til premieren

Arkiv
Arkiv

Med næsten 50 medvirkende har koreograf Christina Mølgaard nok at se til, efter at Palsgaard Sommerspil har genoptaget prøverne på ”Annie Get Your Gun” – nu på den store friluftsscene i den smukke slotspark mellem Horsens og Juelsminde.
Replikker, bevægelser og dansetrin var næsten på plads inden sommerferien, men rusten skulle lige bankes af, da hele holdet mødtes i årets hidtil varmeste weekend efter tre ugers sommerferie.
”Det ser rigtig godt ud, men det bliver endnu bedre”, lovede koreografen, der sammen med instruktør Annelouiise Abegg Gomard og kapelmester Thomas Bay bor i sommerhus ved As Vig de kommende tre uger. For nu skal der øves hver dag frem mod premieren torsdag den 31. juli.
Forsalget nærmer sig de 5000 billetter til årets 10 forestillinger, og det er ganske tilfredsstillende, synes Agnete Bjerg, næstformand for Palsgaard Sommerspil.