Ansvar er den bedste hjælp
KØGE: Et psykisk skrøbeligt sind skal ikke spærre ben for, at man kan få et liv udenfor en institution.
- Køge Kommune gør meget anderledes i dag end for bare fem år siden, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Jeppe Lindberg.
Engang var diagnoser som depression og skizofreni ensbetydende med en enkeltbillet til en institution langt væk fra hverdagsliv og daglig kontakt med venner og familie. I dag er det stadig muligt at bo på en institution, hvis ens psyke leger kispus, men målet er, at borgeren skal vende tilbage til et liv på egen hånd. Det er strategien i arbejdet med psykiatri i Køge Kommune, fortæller Jeppe Lindberg.
Hjælp på nye måder
Psykiske lidelser kan give større eller mindre bump i livet, men bør ikke være en stopklods for at leve livet. Derfor arbejder Køge Kommune for, at borgeres ophold på institutioner bliver midlertidige. I stedet for at pacificere borgere med ubegrænsede services, vil Køge Kommune i stedet hjælpe borgeren til at kunne selv.
- Køge Kommune skal fortsat støtte vores borgere, når der er brug for det, men af respekt for borgerne og deres livskvalitet, har vi valgt at hjælpe på nye måder. Det har vist sig, at den bedste hjælp, vi kan tilbyde folk, nogen gange er at give dem ansvar. Som kommune skal vi støtte folk i at leve det bedst mulige liv, de kan, og for de fleste borgere er det liv udenfor institutionen, uddyber Jeppe Lindberg.
Den nye strategi i behandlingen af sindslidelser er en langsigtet proces fra 2011, men allerede i dag bor 330 personer, der før ville have boet på institution, i eget hjem. Køge Kommune kan hjælpe med at finde en bolig, og holder efterfølgende kontakt med borgerne og tilbyder støtte i op til 25 timer om ugen – men i borgerens eget hjem.
På bostedet Pedersvænge er der også sket forandringer, idet 11 af stedets 35 pladser er blevet lavet om til midlertidige pladser, hvor borgerne får målrettet støtte for at genoprette deres liv uden for bostedet.
Fra hjælp til selvhjælp
Oprettelsen af midlertidige pladser på institutioner er bare en praktisk del af den nye strategi.
Ifølge Flemming Willadsen, der er leder af afdelingen for Handicap og Psykiatri i Køge Kommune, ligger der en meget større indsats bag, der bl.a. har ændret personalets syn på deres egen rolle som medarbejder og på borgerens behov.
- Vores strategi om at undgå varige institutionsophold har uden tvivl været en stor forandring for mange af vores medarbejdere, der har skullet ændre deres tankegang fra at passe på borgeren til i dag at tildele borgeren ansvar for sit eget liv. Men langt de fleste borgere vil gerne klare sig selv, og det gør det nemmere for medarbejderne at ændre deres syn på sig selv og borgerne.
De ansattes omstilling er blevet hjulpet på vej af et stort uddannelsesforløb for både sundhedsfagligt og pædagogisk personale i Køge Kommune. Indtil videre har 130 ansatte gennemført forløbet, der sluttede i maj 2014. Nogle af personalets nye arbejdsopgaver er f.eks. at støtte borgere med at strukturere deres dagligdag og skabe en rytme i hverdagen.
Ikke dem og os
I dag er chancen for at støde på en person i Køge Kommune, der engang har boet på en institution større, end den var for et par år siden. Spørger man Flemming Willadsen, bør man dog ikke skelne mellem 'dem' og 'os', fordi der ikke er den helt store forskel:
- Der findes ikke to ens mennesker med sindslidelser. Nogle har tidligt i livet pådraget sig lidelsen, men der er mange, som først bliver ramt senere i livet. Sindslidelser kan også opstå som følge af f.eks. skilsmisser eller dødsfald, så knæk i psyken er der ingen, der kan se sig hævet over. Der er nogen, som aldrig bliver raske, men derfor kan man godt leve et velfungerende liv med følelsen af raskhed – og det er dét, vi gerne vil støtte op om i Køge Kommune.
Køge Kommunes strategi imod varige institutionsophold kommer ikke kun folk med sindslidelser til gode. Også udviklingshæmmede og personer med pådragede hjerneskader, f.eks. efter blodpropper eller trafikuheld, skal i højere grad have mulighed for at leve uden for institutioner.
pm