Fra institution Pedersvænge til kvinde i eget hus

GÅ-PÅ-MOD: Efter fem års ophold i botilbud på Pedersvænge i Køge har Michelle Rubner i dag skiftet institutionen ud med rækkehus og have. Kombinationen af gå-på-mod og støtte fra kommunen har været opskriften på succes.
Indretningen er lys og hyggelig, og der er intet spor af flytterod, der afslører, at indflytningen i marts måned var første gang, Michelle Rubner, 24, flyttede hjemmefra. Inden da havde Michelle Rubner boet fem år på institutionen Pedersvænge i Køge sammen med andre, der, ligesom hende, har en sindslidelse.
Dengang modtog Michelle Rubner døgnstøtte, men i dag nøjes hun med besøg af sine kontaktpersoner i dagtimerne. Ansvaret for eget hus med have er en stor omvæltning, som Michelle Rubner både er stolt og lidt skræmt over:
- Det er meget spændende at have sit eget sted, men det er samtidig også skræmmende, når jeg har været vant til at bo på institution. Men som min kæreste minder mig om, så har jeg udviklet mig helt vildt de sidste par år. Og det er faktisk nemmere at holde hus, når det er ens eget – jeg vil jo gerne have, det er præsentabelt, når der kommer gæster.

Tidlig indsats

Michelle Rubner begyndte at blive syg allerede som 14-årig, og da hun fyldte 19, havde hun det så dårligt, at hun flyttede ind på Pedersvænge. På Pedersvænge var der kontaktpersoner omkring Michelle Rubner hele døgnet, og det har haft en stor betydning for hendes hurtige udvikling.
- Det er vigtigt at tage udfordringerne i opløbet – det gør samarbejdet bedre for både borgeren og personalet, og på den lange bane er det en bedre og billigere løsning for Køge Kommune. Michelles flotte udvikling har bl.a. været mulig, fordi vi fra starten af har støttet Michelle meget målrettet, og givet hende et medansvar for, at hun kunne få det bedre, fortæller Karina Berger Nielsen, der er en af Michelle Rubners kontaktpersoner.

Et kærligt skub

Selv husker Michelle Rubner, at især den første tid på Pedersvænge var svær.
- Jeg var faktisk lidt skræmt over kontaktpersonerne, indtil jeg fik tillid til, at de var der for min skyld. Når man har været syg så lang tid, som jeg har været det, så vænner man sig til sygdommen og til at have det dårligt. Derfor havde jeg brug for det kærlige skub, som mine kontaktpersoner gav mig, så jeg i dag kan tage ansvar for mig selv.
En af udfordringerne for Michelle Rubner er nu at få en stabil hverdag, og derfor har hun et job, hvor hun to gange om ugen vasker trapper på Pedersvænge, hvor hun også benytter lejligheden til at hilse på de andre beboere.
Senere har Michelle Rubner en aftale med VUC, fordi hun muligvis skal starte på en uddannelse.
Drømmen er at blive socialpædagog, så hun kan hjælpe andre som hende selv, for opholdet på Pedersvænge har lært hende, at alle har potentiale til at udvikle sig – også hvis de er syge.
pm