Fortsæt til indhold

Transformers og Minisekterne

Film for hele familien i Atlas Biograferne

Arkiv
Arkiv

På torsdag den 10. juli kan man se ¿Transformers - Age of extinction¿. Der er snigpremiere i aften tirsdag den 8. juli kl. 20.00 (Forsalget er startet) ¿Transformers - Age of extinction¿ tager sin begyndelse efter det episke slag, som reddede verden, men efterlod Chicago sønderbombet. Menneskeheden er så småt ved at komme på fode igen, da en hemmelig organisation afslører sig selv i forsøget på at tage kontrol over verdenshistorien¿ og samtidig truer en ældgammel og mægtig race Jorden. Med hjælp fra en lille gruppe mennesker står Optimus Prime og de gode Autobots over for deres hidtil største udfordring. Det bliver en episk kamp mellem det gode og det onde, som inddrager hele verden. Filmen vises i 2D og 3D Film for hele familien ¿Minisekterne¿ er en film for hele familien og handler om venskabet mellem en ung mariehøne og en sort myre. Den har danmarkspremiere på torsdag den 10. juli og vises i 2D med dansk tale. I skovens dybe stille ro udløser resterne af en picnic en nådesløs krig mellem to rivaliserende myrekolonier, der begge kæmper om det samme bytte: En stor æske sukkerknalder! Men midt kampens tumult bliver en ung mariehøne gode venner med en sort myre og hjælper ham med at redde hans myretue fra de røde myrer. The Double i Mandags Bio På mandag den 14. juli er der igen Mandags Bio i Atlas. Til Mandags Bio vises nogle af de ¿smalle¿ film, der ikke kører på vores daglige program. Filmene starter kl. 17.00 og får en reprise ugen efter ved forestillingen før. Det koster kr. 99,- og prisen er inkl. et glas vin. Filmen ¿The Double¿ er på mandagens program. Det er en sort, nærmest kafkask, komedie om Simon. En almindelig mand med et kedeligt liv. Simons liv ændres dog, da han en dag møder sin præcise dobbeltgænger, der er alt, hvad han ikke er. Charmerende, selvsikker og succesrig. Simon er tvunget til at tage den bizarre konkurrence op. Jesse Eisenberg er kendt for ¿The social Network¿ (2010) hvor han beviste, at hans talent rækker langt udover ungdomskomedier.