Broen klapper måske ikke helt i
På grund af tekniske problemer besluttede man i første omgang helt at lukke Chr. X's Bro i Sønderborg for sejlende frem til i morgen tirsdag den 8. juli kl. cirka 13.
På grund af formentlig en defekt printplads tog det nemlig omkring et kvarter at åbne og tilsvarende at lukke broklapperne, og man vil tidligst kunne erstatte printpladen med en ny i morgen ved middagstid.
"Mere end en halv time, hver gang broen skal åbnes, mener vi ikke, vi kan byde nogen, og derfor besluttede vi i første omgang ikke at foretage flere åbninger, før broen er ordnet," lød den første melding fra Holger Duus, ingeniør i Veje og Trafik ved Sønderborg Kommune.
Imidlertid har de ansatte ved broen nu fundet en gammel printplade frem, og med den satser man på at kunne åbne broen en gang i timen, i stedet for som først besluttet at holde broen helt lukket det næste døgns tid.
Man tør dog ikke love noget ...