Fortsæt til indhold

Den nye skole er fyldt med muligheder

Minister og borgmester glæder sig

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Men det er ikke bare en almindelig første skoledag efter endnu en sommerferie, der venter. Det er en ny skole. En skole med det ambitiøse mål, at alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan, uanset deres baggrund og forudsætninger. Julie Melgaard Smidt, en dygtig journalistpraktikant i Undervisningsministeriet, har talt med de to partikammerater - undervisningsminister Christine Antorini (A) og borgmester Helle Moesgård Adelborg (A) - og sammen har de tre sendt følgende til Hvidovre Avis: - I Hvidovre vedtog kommunalbestyrelsen i 2012 et kvalitetsløft for folkeskolerne, som indeholder en række mål og tiltag, der ligner dem, der er i skolereformen. Det gælder eksempelvis større fokus på faglighed, inklusion og forældretilfredshed. Men med skolereformen kommer der alligevel nyt til Hvidovres skoler. Blandt andet vil eleverne opleve, at undervisningen bliver endnu mere varieret og anvendelsesorienteret, så eleverne i højere grad kan se koblingen mellem teori og praksis... Den nye skole - Risbjergskolen i Hvidovre, som vi sammen har besøgt, er allerede godt i gang med dele af den nye skole, hedder det videre: - Her har de indrettet et ¿Newton Rum¿, som giver gode muligheder for at blande teori og praksis i undervisningen. Her kan eleverne arbejde mere praktisk med det naturvidenskabelige område og gå på opdagelse blandt satellitter og robotter. På den måde kan eleverne bedre koble teorien til den praktiske virkelighed, og dermed se, hvorfor de skal lære fysik, kemi, og biologi. Risbjergskolen er på den måde en af de foregangsskoler, der kan inspirere andre skoler landet over i deres arbejde med dele af skolereformen. - Med den nye skole bliver der ikke bare tid til mere vekslende undervisning, men også til flere timer, hvor nye og anderledes undervisningsformer bliver brugt til at skabe en mere spændende og relevant undervisning for eleverne. For en længere skoledag betyder ikke, at eleverne skal sidde stille i klasseværelset hele dagen. Børn lærer forskelligt, og derfor skal der i den nye skole undervises på nye måder, som giver mulighed for en anderledes læring. Det vil komme alle elever til gode. Både dem, der har lidt svært ved altid at sidde stille på stolen i klasseværelset, dem som har svært ved at følge med på tavlen og dem, som har brug for endnu flere udfordringer... Et enormt projekt - Skolereformen er et kæmpeprojekt, og selvom vi har forberedt os grundigt, ved vi ikke 100 procent, hvordan det hele kommer til at virke. - Men vi håber og tror, at alle elever vil opleve, at de møder til en endnu mere spændende skole efter ferien. Alt vil ikke være klar i august, og der skal justeres og tilpasses undervejs. Skolereformen skal gøres til virkelighed i Hvidovre på en måde, der passer til de lokale forhold her. - Tak til de lærere, pædagoger, skoleledere og skolebestyrelser, der har bidraget med input og engagement i forhold til forberedelserne til den nye skole. - Vi glæder os til at se, hvordan vi sammen kan løfte intentionerne, når skolereformen begynder at blive til virkelighed i august...