Koen har et dejligt yver

'Folk med store vandmeloner, kombifreaks og tissekoner - går rundt og smiler og er vilde - er grebet af den nye dille', (Nam Nam)'
Jeg går og småsynger lidt for mig selv. Det er sommer rundt om mig, men jeg sidder her i halvmørket og skal skrive min klumme. Den sidste af slagsen i tre ugers tid, for jeg og klummen skal nemlig holde ferie.
Men jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive om. Overvejede at gøre mig selv til en blomsterbi for en stund, men har også overvejet at skrive om Mellemøsten. Så overvejelserne har været meget forskellige, men jeg er i tvivl. Mavefornemmelsen skal være der, og det er den ikke. I stedet vælger jeg den sikre løsning, som jeg aldrig har prøvet før.
Shubidua.
Her i deres tekster kan man nemlig finde alt. Om alt. Og ingenting. Ligesom livet selv. Lige nu er jeg kedelig, kan jeg mærke, men der er heldigvis en, som er kedeligere.
“Jeg er en kedelig Knud, når jeg kommer ind, går blomsterne ud' (Knuden). Mens andre hygger sig.
'Jeg er Fluen, jeg har vinger på, derfor gider jeg sgu ikke gå. Jeg er ikke skabt til noget stort, derfor sætter jeg mig på en lort', (Jeg er fluen)
Der er endnu mere vrøvl i sangen om I Østen stiger Olsen op: 'Jeg går af trapper, ad stiger, agurker med mer' for at se Ruth hun er en lang cigar', og der er alvor som i Den Røde Tråd: Og hvad mon der sker, når man skal bort, når livets skjorte bli'r for kort, hvor mon den er den røde tråd, man må for fa'en da blive til no'ed'
Åh jo, der er leg med ord i Shubiduas tekster, og jeg bukker mig i støvet for det københavnske band, der blev så store op gennem 70erne og 80erne, men som der har været lidt stille omkring i nogle år. Ingen andre har som dem brugt sproget på den legende måde, og det må undre.
Men ok, det er ikke altid nemt at skrive simpelt men samtidig finurligt, som i Askepot, hvor modens krokodiller stod for skud: 'Hvis de fik det som de ville, dem der sidder og syr, så skulle vi gå, med tusind lapper på'. Simpelt. Genialt.
Shubidua var ikke tænkt som andet end en herreklub, der synes, det var sjovt at lege med ord og skrive sange i dur, og det koncept viste sig at holde.
Måske er det moralen i historien om bandet, at livet ikke behøver at være så skide seriøst. Men tag ikke fejl. De kunne det hele. Opera, country, funk og så videre. De kunne skrive om alt og intet og få det til at virke.
'Og det var midt om natten, mens de lå på lur, at de fandt Manhattan, og gik sig en tur, og det var Erik den Røde, der fandt sin overmand, tænk at han sku' møde, nogen rødere end han.” (Røde i staterne)
Ikke nødvendigvis sandt, men det er leg med ord, og vi skal huske at lege i ny og næ.
Livet er nemlig et tungt sted til tider, men er nu også meget simpel: 'Det er rart at elske, sådan en som dig, særligt når den der gør det er mig' (Basuner og Engle)
Ja, jeg ved det godt. Jeg greb til det sikre, og skrev nogle ord om nogle, der engang skrev nogle ord. Men i de næste tre uger må I så undvære mine ord, for jeg har ferie. Og hvor skal jeg hen, tænker du måske? Jeg lader Shubidua svare: 'Storken er en dejlig flyver, Koen har et dejligt yver, Danmark er et dejligt land'. (Danmark)
Kan I nu alle hygge jer imens, jeg lader ferien råde på Costa Del Terrasse, mens jeg savner jer, alt mens jeg glemmer jer for en stund. For 'sådan er der jo så meget, livets pølse er speget.' (Livets Pølse).