Fortsæt til indhold

Mad på Tværs

Fornylig mødte 50 forventningsfulde personer frem til Mad på Tværs i Tistrup

Arkiv
Arkiv

Som overskriften antyder, så var hovedingrediensen mad. Mad fra alle verdenshjørner, på tværs af kulturer. Og det må man sige lykkedes.
Der var mødt folk op fra Congo - Kenya - Burma - Columbia - Iran og Danmark. Og de kulinariske færdigheder var helt fantastiske. Alle fremmødte - ca. 50 personer havde lavet dejlig mad fra den kultur de nu engang kom fra. Så blev al maden sat på ta'-selv-borde og så var der ellers mad-fest.
Det var et sandt orgie af smagsoplevelser, og man havde bare lyst til at smage på det hele..... Efterfølgende var der lagt op til underholdning, og to af de afrikanske kvinder "bød op til dans". Alle skulle deltage i en traditionel afrikansk dans. Efter startvanskeligheder var alle deltagerne, fra de mindste børn til de ældste voksne, i gang med at træde dansen. Derefter var der leg på plænen, og så sluttede man med fællessang og kaffe og kagebord.
Her kunne man se resultatet af det arbejde som sprogskolen i Varde og lektiecafeen Tistrup havde præsteret, for der blev kun talt dansk hele aftenen, og det klarede alle rigtig flot, også selv om nogen har været i landet mindre end to år. Det hele sluttede ved 21-tiden. Det var fire sjove og inspirerende timer, som helt sikkert gentages.