Få klager over inklusion på Aabenraas skoler
Der har været meget debat om inklusion. I Aabenraa er klagerne få
Den øgede fokus på inklusion har fyldt meget i debatten i de seneste måneder.
Hvis man bruger antallet af officielle klager over inklusion som målestok for, hvordan det går med inklusionen i de enkelte kommuner, så må Aabenraa Kommune være rigtig gode til inklusion. I hvert fald er klagerne omkring sager, der vedrører skolerne i Aabenraa Kommune til Klagenævnet for Specialundervisning faldet fra 41 klager i 2011 til 0 klager i 2013.
Og selvom det glæder skolechef i Aabenraa Kommune, Lars Svensson, så render han ikke rundt med armene over hovedet.
“Der er jo altid det med den slags, at man jo kan have en bekymring om, at der går nogle rundt derude, der ikke har ressourcerne til at klage”.
Men han understreger dog alligevel, at man i Aabenraa Kommune har gjort en masse for at sikre, at inklusionen bliver gennemført på præmisser, der tilgodeser det enkelte barn.
“Vi har sat en række projekter i søen, hvor vi prøver at blive bedre til at tage problemerne i opløbet. Bl.a. har vi givet en handleplan, der fremadrettet skal sikre, at der bliver givet efteruddannelse til de relevante personer, der arbejder med området. Samtidig har vi også forsøgt at sætte ind med en “fremskudt indsats”, hvor vi har ressourcer fra “Børn og Familie”-området til at arbejde forebyggende, dvs. vi prøver at agere tidligere omkring udsatte børn og unge”, fortsætter Lars Svensson.
Han understreger, at selvom der har været krav om, at der fremadrettet skal inkluderes flere i de almindelige skoleklasser, så har det ikke været en politisk dagsorden i Aabenraa Kommune at tage børn fra velfungerende specialtilbud tilbage i de almindelige klasser.
“Vi skal have fokus på, at der fremadrettet skal inkluderes flere. Og det er sådan, vi griber det an”, slutter Lars Svensson.