Lavt energiforbrug øger boligens værdi
Er man i tvivl om det kan betale sig at sænke energiforbruget, så er der hjælp at hente hos Sønderborg-områdets ZERObolig-mæglere
Boligkøbere er blevet langt mere energibevidste og sætter større fokus på energimærket, energiforbrug og 'grønne' varmekilder i boligen. Er man som boligejer i tvivl om, om energirenovering forhøjer værdien af boligen, så kan man kontakte en ZERObolig-mægler og få klar besked.
Sønderborg-områdets syv ZERObolig-mæglere er klar til at vejlede og rådgive boligejere om, hvilke energirenoveringer der vil have størst virkning på husets værdi.
Indehaver af Nybolig i Sønderborg, Bjarne Westh Hansen, er slet ikke i tvivl om, at af få efterset sin boligs energiforbrug og eventuelt energiklasse giver god mening for både køber og sælger.
"Vi oplever, at køberne har stadig større fokus på energimærket. Også fordi bankerne er begyndt at indregne et lavere energiforbrug i kundernes køberbevis. Lavere energiforbrug giver således køberne muligheden for at købe et dyrere hus," fortæller han.
God energiklasse
En god energiklasse giver ikke kun et lavere energiforbrug, det kan også forhøje boligens salgsværdi. Og da flere og flere købere først og fremmest går efter beliggenhed og dernæst boligens energimærke, er der god mening i at få efterset hvor i boligen, der er et større energispild.
Fakta
ZEROboligmæglere:
Danbolig Sønderborg – Kent Freiberg
EDC – Poul Erik Bech - Sønderborg
Estate i centrum – Peter Kistrup
Home Broager – Henning Brock
Home Sønderborg – Merete Lund Brock
Nybolig Sønderborg – Bjarne Westh Hansen
Nybolig Guderup – Ole Bredgaard