Indbrudstyv tog bil
Arkiv
Et indbrud i Tune endte med, at gerningsmanden stak af med en bil, der hører til den ramte bolig. På et tidspunkt mellem mandag og onsdag var en ukendt indbrudstyv på besøg i et hjem på Byagervej. Politiets oplysninger om sagen er sparsommelige, men der er informationer om ejendommens sorte bil af mærket VW Fox. Gerningsmanden fandt nemlig nøglen til denne og stak af med den. Bilen har nummerplade YL21136 og er i skrivende stund ikke fundet. Har man set noget, kan man ringe til politiet på telefon 114.