Fortsæt til indhold

Reparation af Frihedens Svømmehal trækker ud

Frihedens Svømmehal genåbner først den 19. september. Der arbejdes nu på at finde alternative muligheder for svømmerne

Arkiv
Arkiv

Det har imidlertid vist sig, at arbejdet under svømmebassinet er mere kompliceret end hvad man umiddelbart havde regnet med. Derfor er svømmehallen ikke klar til genåbning den 10. august, som forventet, men derimod først den 19. september. Det betyder, at de mange brugere af svømmehallen i lukningsperioden må finde andre svømmemuligheder. - Det går ud over utrolig mange, men vi er i gang med at undersøge, hvilke andre muligheder, der er, siger lederen af Frihedens Idrætscenter Allan Rønberg. Og det bekræfter Hvidovre Kommunes Kultur- og Fritidschef Lars Hørdum. - Den største udfordring er Hvidovre Svømmeklub, der har mange svømmere og hold, der bruger Frihedens Svømmehal. Men vi har en god dialog i gang med svømmeklubben. Det er selvfølgelig begrænset, hvor mange tilbud vi kan give dem, men man kunne for eksempel holde Præstemosebadet længere åbent. En anden mulighed er, at de får ydertimer i Avedøre Svømmehal, eller at de lejer svømmehaller i andre kommuner, siger Lars Hørdum. Ud over svømmeklubben bliver også andre foreninger og skolesvømning ramt af forsinkelserne. Årsagen til forsinkelsen er ifølge Kultur- og Fritidschefen noget teknisk, som ikke kunne ses før arbejdet var gået rigtig i gang. key