HIF går efter profilerne
HIF skal ikke først ud af transfervinduet - men bedst, mener formand Martin Krogh-Jensen Hvidovre A/S
I vinter skete der heller ikke så meget, og det kan måske have kostet eksistensen i 1. division. Ren spekulation, men alligevel? - For os gælder det ikke at komme først ud på transfermarkedet, fortæller formand Martin Krogh-Jensen. - Det er vigtigst at komme bedst ud af markedet og med de spillere og profiler, man har brug for. Der er ikke tale om krise eller panik, men dybe overvejelser over de muligheder, der tegner sig... - Vi har allerede nu et hold, der kan ligge i toppen af 2. division og måske endda vinde den. Det er min klare vurdering. Vi er i gang med se på defensiven og de erstatninger, der er brug for der. Vi er tyndt besat i centerforsvaret og skal styrkes. Samtidig taler vi altså 2. division og ikke 1. division, og her er der en markant forskel, selvom 2. division hele tiden bliver stærkere... - Jeg vil mene, at vores udgangspunkt nu er langt bedre end det, vi senest rykkede ned med, hvor vi først kort før sæsonstart fik brikkerne til at falde på plads. Vi har sagt farvel til spillere, der har været hos os længe. og det giver os mulighed for at ryste posen og se, hvad der sker. Jeg lever livet forfra og erkender, at det skal forstås bagfra. Men vi er en forretning, der skal køre og kører. Kontakterne til spillere er skabt, og dem arbejder vi videre med. Vi har afgivet bud og så ser vi, hvad der kommer ud af det...ebo