Varmen giver stort rykind ved Varde Å
Det dejlige sommervejr og smarte biler er et perfekt match denne sommer
Veteranfolkene har fået et mødested lige ned til åen, og der er komsammen hver mandag i hele sommerhalvåret.
Traditionen med at dem med veterankøretøjerne mødes mandag aften på P-pladsen ved åen, har vist sig at være holdbar. Specielt når vejret viser sig fra den gode side, kommer der mange.
"De kommer selvfølgelig lokale gæster, men der kommer også mange som har længere at køre som eksempelvis Ribe, Kroager og Esbjerg," fortæller arrangør Jens Jessen.
Udover at deltagerne får sig en hyggelig snak, kommer mange for at nyde synet af de mange forskellige ældre biler og motorcykler. Nogle gange er glæden særlig stor, for det hænder, at den bil som man engang selv kørte i, lige netop er der den aften.