Fortsæt til indhold

Nu forsvinder "fonabygningen"!

Jehovas Vidner gør plads til at opføre en ny Rigssal på Gungevej

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Bygningen har gennem en længere årrække huset flere forskellige virksomheder.
Og så har den i øvrigt adskillige gange gennem de sidste over 40 år været udsat for brandstiftelse.
Seneste virksomhed, der havde glæde af ejendommen på hjørnet var FONA. Det er dog mange år siden, at FONA forlod lokalerne, der dog alligevel i folkemunde lokalt stadig kaldes ¿fonabygningen¿.
Den har således stået tom i mange år og har tydeligt lidt hårdt under det mennesketomme ophold. Samtlige vinduer var knust og bygningerne bar præg af flere småbrande.
For et par år siden købte Jehovas Vidner den tidligere Fona-bygning - og i sidste uge gik de i gang med at rive den ned.
Så vidt redaktionen er orienteret benyttes der langt hen ad vejen frivillig arbejdskraft fra organisationens egne rækker og derfor kommer nedrivningen sandsynligvis til at tage et godt stykke tid.
Jehovas Vidner vil bygge Rigssal - altså kirke - på stedet.