Rynkeflyglerne takker af på Lundekrog
EJBY: Desværre har Rynkeflyglerne besluttet at stoppe med at optræde ved årets udgang, så søndag den 3. august er sidste chance for at høre deres muntre harmonikatoner på Landbomuseet Lundekrog, hvor de vil spille fra kl. 14 til kl. 16.
Landbomuseet håber at rigtigt mange vil kigge forbi og være med til at gøre afskedskoncerten festlig.
Derudover kan man hele dagen få en snak, om reparation af fiskenet og kurve af halmløbe, da Arne Larsen og Flemming Plambeck vi være på plads og vise deres kunnen inden for disse felter.
Ligesom man kan gå på opdagelse i museets righoldige samlinger om livet i landsbyerne, deriblandt årets særudstillinger ”Den belæste bonde” og ”Bordets tekstiler".
Der vil selvfølgelig være frisk kaffe på kanden i museets åbningstid, der er fra onsdag til søndag kl. 11-17.
Adressen er Ejbyvej 32, Lille Skensved. Yderligere oplysninger kan fås på tlf. 5682 0054, eller på www.lundekrog.net.
pm