Ingen sommer uden centerfest
Tribunen og Andy’s Bar de Ville er klar til at sætte gang i endnu en centerfest
Traditioner er til for at blive overholdt. Det gælder naturligvis også traditionen Med, at første lørdag i august måned er den dag, hvor man mødes i Haderslev Centrum til centerfest.
Så lørdag den 2. august danner Haderslev Centrum atter rammen om Centerfesten. En traditionsrig aften, der som altid præsenteres af Tribunen og Andy's Bar de Ville. I år er det underholdende orkester Non Stop Partyband tilbage på scenen med en kuffert fuld af populære hits for alle aldre. Pauserne fyldes op af Kiil's Disco Show.
Der er naturligvis fri entré til festen, der allerede starter kl. 19.00 med et modeshow fra tøjbutikken SAMS.
Arrangørerne håber på velvillige vejrguder, og lige så stor tilslutning som de foregående år, hvor mange hundrede fandt vej til festen.