Fortsæt til indhold

Inklusion er en udfordring

Lærerne kaldet inklusionen for en udfordring

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Ude i klasseværelserne er det lærerne, der hver dag oplever de udfordringer som øget inklusion fører med sig. Hos Aabenraa Lærerkreds følger man lærernes arbejde med at gennemføre målsætningen om, at 96 % af alle elever skal være i normalklasserne, på tæt hold.
“Vi synes også, det er flot, at Aabenraa Kommune ikke har nogen klager. Og vi oplever da også, at der bliver arbejdet professionelt og godt med inklusion på skolerne.”, lyder den umiddelbare kommentar fra Lærerkredsens formand, Torben Hagedorn. Alt der dog ikke rosenrødt.
“Vi har fået tilført ressourcer til området, men det er ikke nok. Der er sat nogle initiativer i søen, bl.a. med inklusionsmedarbejdere, men der mangler stadig midler til bl.a. efteruddannelse og støtte til de svageste elever”, siger Torben Hagedorn videre.
Han er dog glad for, at Aabenraa Kommune ikke, i modsætning til andre kommuner, har valgt at nedlægge alt specialundervisning.
“Det kan simpelthen ikke lade sig gøre”, slutter han.