Mand i grundlovforhør sigtet for otte indbrud
Arkiv
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at man lige nu har en 32-årig mand fra Sønderborg fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.
Han er sigtet for otte indbrud i private boliger, begået i perioden fra den 14. juli til 17.juli på gaderne Carl Plougs Vej, Laurids Skaus Vej, Havretoften, Frihed Alle, Ringriddervej og Sundsvallgade i Sønderborg.
Det var opmærksomme beboere i området, der spottede manden i området i går. De forsøgte at tilbageholde ham, men han stak af. En patrulje optog forfølgelsen og kunne kort efter anholde manden.