Fortsæt til indhold

Fisk under hammeren

Arkiv
Arkiv

Sommeren i Esbjerg er også lig med fiskeauktion. Årets første fandt sted onsdag og avisen var forbi med kameraet.

Fiskeauktionen i Esbjerg genåbner hvert år i turistsæsonen, men fiskeribyen har lagt fortiden så grundigt bag sig, at fiskene må importeres fra Hvide Sande. Den permanente fiskeauktion i Esbjerg lukkede for godt ti år siden, da der ikke længere blev landet nok fisk i byen. Foto:Rune Weitling
Fiskekøbere kommer i mange størrelser. Her er det to små poder, der har fået lov at byde, og der var heldigvis gevinst. Det var dog ikke de hårdt tjente lommepenge, der smuttede i handlen. De to havde nemlig andre med til at betale for aftensmaden. Foto:Rune Weitling
Det er i allerhøjeste grad er muligt at gøre en yderst god handel ved fiskeauktionerne på Auktionsgade 5, og det skyldes ikke mindst, at det er Esbjerg Fiskeskipperes Seniorforening, pensionerede fiskeskippere, der kører auktionen, og der derfor ingen er, som skal tjene penge på det. Foto:RuneWeitling
En torsk på auktion, og der er altså tale om fisken. Auktionarius Geert Gregersen fra Fanø har svinget hammeren i efterhånden rigtig, rigtig mange år. Det skæve smil og den kontante tone er dog intakt. Der er ingen slinger i valsen, når først han falbyder sine fisk. Foto:RuneWeitling