Fortsæt til indhold

Tal, læs og leg med dit barn

Få tips til, hvordan du kan udvikle dit barns sprog med ordlege og masser af opmærksomhed

Arkiv
Arkiv

Børn, der bliver talt med - og ikke kun til - i deres opvækst, klarer sig bedre socialt og i skolen. Undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mel-lem børn, der (allerede fra de er seks måneder), har forældre, der tager sig tid til at pludre, sludre og tale sammen i løbet af dagen, og børnenes senere succes i skolen.
Det er en af begrundelserne for, at Koldingbibliotekerne er med i projekt Bogstart.
Et 4-årigt projekt, der går ud på at børn i udsatte boligområder får bøger og besøg af børnebibliotekarer, som går i dialog med forældrene om, hvordan de kan give deres børn nye ord. Projektet er sat i gang af Kulturstyrelsen og løber frem til 2016.
Projektleder og bibliotekar Bente Bruun ved om nogen, hvad der skal til for at nå børnene.
“Det er vigtigt, at forældrene er klar over deres store rolle i forbindelse med deres børns sprogudvikling. Det kommer ikke bare af sig selv”, siger Bente Bruun.

Læs Bente Bruuns tips:

Det bedste råd, man kan give sit barn er et ordforråd, så:
Sæt ord på alle hverdagssituationer. F.eks. når barnet spiser, leger, får tøj på. Når I er i haven, ved stranden, i sommerhus og barnet op-lever nye ting.
Snak, snak, snak, men husk også at vente på barnets svar. Snak om alt det, I oplever sammen. Ret ikke på barnets udtale, men sig det bare rigtigt selv bagefter.

Sørg for at der indimellem er ro og ikke permanent baggrundsstøj fra radio og TV.
Brug rim og remser. Både nye og gamle kan lånes på biblioteket – el-ler se www.rimogremser.dk.
Syng fagtesange. Det er nemmere at lære nye ord, når de kobles med bevægelser.
Biblioteket har fagtesange på både bog og cd.

Leg ordlege nårsomhelst og hvorsomhelst. Hvor mange ord kan I til-sammen, der har med biler at gøre, eller hvor mange navne på grøn-ne ting eller ord, der starter med a eller rimer på o?
Læs , læs og læs igen. Hav altid en stak bøger liggende, men læs også gerne den samme bog så mange gange, at barnet selv kan ”læse” den højt. Læs ikke kun op, men snak om bogen. Stil åbne spørgsmål som ”hvorfor tror du aben gjorde det?” fremfor ”hvilken farve er aben?”. Faste læserutiner er en rigtig god ide og for nogen er det tætte samvær omkring en bog en dejlig måde at slutte dagen på.

Gå sammen på biblioteket og vælg blandt hundredevis af bøger om alverdens emner og med fantastiske billeder og historier. Bibliotekaren kan altid hjælpe med at finde bøger til netop jeres behov. Brug også bøgerne til at lade børnene selv digte historier ud fra billederne. Myldrebøger er gode at gå op opdagelse i sammen, og her er det som regel børnene, der fører an.
Spørg efter billedbøger med lyd- og bogstavlege.
Få flere ideer på hjemmesiden www.sprogpakken.dk.

Billedbøger med sproglege

Alfons leger med ord af Marianne Lindfors
Musen siger Muh af Lotte Salling
Snakkepakker af Lotte Saling

Bøger med billeder til at gå på opdagelse i

Min første myldrebog om trafikken af Stefan Seidel
En sommerdag i byen af Susanne R. Berner
Hvad sker der på brandstationen af Guido Wandrey
“Det er vigtigt, at forældrene er klar over deres store rolle i forbindelse med deres børns sprogudvikling”.
Bente Bruun, Kolding Bibliotek