Fortsæt til indhold

Baggerslag og vandkamp

For første gang blev der afholdt sommercamp for børn i Beach Park Kolding

Arkiv
Anne Andersen

Nogle bruger en del af sommerferien på at tage på fodbold- eller håndboldskole. Andre, ligesom eksempelvis Isabel og Emilie har valgt at tage tre dage på beachvolley-lejr, hvor de sammen med andre børn får undervisning af nogle af de bedste spillere i landet:
“Lyø Beach Camp Kolding og Kolding Beachvolley står for arrangementet og det er blandt andet beachvolley-landstræner Peter Lyø og Søren Høyer, der er tilknyttet landsholdet, der står for træningen”, fortæller Anders Mathiesen fra Kolding Beachvolley.

Leg og venskab

To af dem der er med på tre-dages lejeren der foregår ved Beach park Kolding er Emilie Nørskov Nielsen på 11 år og Isabel Aude Parastar på 10 år:
“Jeg går også til volleyball normalt, og det her er godt, fordi man møder nogle andre. Vi har det sjovt sammen og vi har vandkamp. Det er også hårdt, fordi man bruger armene rigtig meget”, forklarer Emilie.
“Mna skal være hurtig og man skal reagere hurtigt. Vi har lært en masse andre at kende, og vi har også lært nogle nye slag”, fortæller Isabel, som ligesom Emilie mender, at de begge er ret gode til at spille.

Det er første gang beachcampen bliver afholdt i Kolding, men det er besluttet, at der også næste år skal tilbydes beachvolley til børn i sommerferien:
“Alle kan deltage, både hvis man aldrig har prøvet det før, og også hvis man går det volley”, siger Anders Mathiesen.
Mens børnene havde deres camp om dagen, så har der det meste af ugen været aktiviteter for seniorerne om aftenen. Også i weekenden blev der kæmpet om boldene på beachvolleybanerne. Her var der nemlig internationalt stævne med 96 hold med 192 deltagere fra Danmark, Australien, Island og Norge.

Man skal bevæge sig hurtigt og dække et stort område når man spiller beachvolley.