Fortsæt til indhold

Hvem skal være “Årets Vojens Borger 2014”?

Det er Lokalavisen Budstikkens læsere, der indstiller kandidater

Arkiv
Peter Rasmussen

Lige siden salig Jodle Birge udråbte den første “Årets Vojens Borger” tilbage i 2003, er der hvert år blevet kåret en ny.
I de seneste mange år er denne kåring faldet sammen med byens store fest, Høtten. Og det er byens avis lige siden 1935, Budstikken, der står for kåringen. Men det er naturligvis borgerne i Vojens, der kommer med indstillingerne.
For at kunne blive kåret til Årets Vojens Borger skal man have gjort noget godt for byen og egnen. Det må meget gerne være en indsats men yder, uden at tjene på det - og det må meget gerne være en indsats, som gør livet lettere, sjovere og mere rigt for andre.
Hvis du har en kandidat, som du meget gerne vil bringe i forslag til Årets Vojens Borger 2014, så send os et brev eller en mail, hvor du begrunder hvorfor netop din kandidat har fortjent den meget flotte titel.
Årets Vojens Borger 2014 bliver kåret lørdag den 23. august klokken 11.00 i RådhusCentret i Vojens.
Vi skal have din indstilling senest den 15. august, men gerne så hurtigt som muligt.
Ud over titel og diplom, får Årets Vojens Borger også en gavekurv.