Fortsæt til indhold

NB dag i sommersol

Arkiv
Arkiv

NB Nord-Als Boldklub afholdt NB Dagen 2014 i fredags, hvor den danske sommer viste sig fra sin allerbedste side.
NB Dagen er sæsonafslutning for hele klubbens ungdomsafdeling og er dermed en tilbagevendende begivenhed, som de seneste år har udspillet sig på mange forskellige måder. Netop derfor er NB dagen blevet meget populær, hvilket tydeligt viste sig på forhåndstilmeldingen til fælles-spisningen, som i år talte hele 195 børn, unge og voksne.
Dagen bød på udlevering af medajler, kåringer og mangeartede aktiviteter som sumobrydning, flødebollekastemaskine, fodrundbold, samt Nord-Als Boldklubs fodbold-tivoli. Derudover bød dagen på fælles spisning, VM fodbold i tv, og socialt samvær som varede helt ud på natten.
Alle ungdomshold blev på skift kaldt op på tribunen, hvor de blev præsenteret og fik uddelt medaljer og pokaler, foran et stolt forælder publikum, som ivrigt fotograferede deres glade børn og deres trænere.
Ved de yngste årgange var der medaljer til alle spillere, mens der fra U10 og opefter blev valgt en årets fighter pr. hold, samt en årets spiller pr. årgang. Kåringerne var ventet med stor spænding, som blev fuldt op af klapsalver og store smil.
At bespise knap 200 mennesker er i sig selv en stor opgave, men det klarede arrangørerne med stort bravur, og alle fik grillkød samt salat serveret uden den store ventetid.
NB Dagen 2014 blev arrangeret af et hold af meget engagerede NB mødre, som på bedste vis havde styr på tingene og fik sat deres mænd og andre frivillige i gang med de mange opgaver.