Fortsæt til indhold

Politiet vil være klogere på indbrud

Ny projekt skal kortlægge hvorfor nogle rammes oftere af indbrud end andre

Arkiv
Arkiv

Hvorfor får nogle borgere indbrud mere end én gang? Det vil politiet gerne blive klogere på.
Derfor skal et nyt stort toårigt forebyggelsesprojekt i Syd- og Sønderjyllands Politi forhåbentligt give svar, der kan bruges til at forhindre indbruddene i et eller andet omfang.
Fra 1. august 2014 bliver alle borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der har haft indbrud mere end én gang indenfor to år, tilbudt et nyt besøg af politiets sikringsrådgivere. Sikringsrådgiveren vil sammen med borgeren gennemgå boligen og vejlede om, hvordan boligen kan sikres bedre. Samtidig vil sikringsrådgiveren indsamle data om gentagelsesindbruddet for at kunne kvalificere den fremtidige indsats.
"Vi forsøger via undersøgelser og analyser at komme så tæt som muligt på, hvordan vi kan komme af med gentagelsesindbrud. Vi vil gerne målrette alt det, vi har at skyde med indenfor forebyggelse, så vi rammer med den bedste effekt," siger lederen af Kriminalpræventivt Sekretariat, Christian Østergård.
Samtidig vejleder sikringsrådgiveren borgeren om Nabohjælp, som i sig selv kan reducere indbrud med helt op til 26 procent. Forskning viser, at har man først haft indbrud, er naboerne også mere udsat for indbrud. Derfor bliver nabohusene også tilbudt en uvildig gennemgang af boligens sikringsniveau. Endelig bliver borgene tilbudt en tryghedsvandring og et oplæg i grundejer-/borgerforeningen om nabohjælp og bedre sikring af egen bolig.
Indsatsen er ét af politikredsens puljeprojekter. Rigspolitiet betaler 50 halvdelen af projektet, og politikredsen betaler selv resten.