Rumænske jernskrot-tyve røg i fælden på Holbækmotorvejen
Arkiv
Tirsdag kl. 1030 modtog Midt- og Vestsjællands politi en anmeldelse om tyveri af jernskrot fra en ejendom på Munkholmvej i Rye.
Den 24-årige kvindelige beboer var kort forinden kommet kørende hjem og så, at der i indkørslen holdt en mørk kassevogn, og at fire mænd var ved at læsse jernskrot.
De fire mænd kørte straks fra stedet i retning mod Roskilde, da de blev opdaget.
Politiet rundkastede signalement af kassevognen og kort efter bemærkede en patrulje kassevognen på Holbækmotorvejen i østlig retning.
Kassevognen blev standset, og de fire mænd i vognen, der er i alderen 26 til 42 år og fra Rumænien, blev anholdt. De blev alle sigtet for tyveri af jernskrot og fik bøder for forseelsen, inden de blev løsladt igen.