Fortsæt til indhold

Pisket til at køre med lille datter til Ølby

Arkiv
Arkiv

Vores historie udspillede sig for godt et år siden, hvor jeg stod i børnehaven og skulle hente mine to børn. Jeg har lige fået krydset mine børn ud, men inden vi kan komme ud af døren, er min datter på 2 år faldet og har slået sit hoved, så hun har fået en dyb flænge over sit ene øre. Jeg går lidt i panik men får heldigvis hjælp af det fantastisk personale i børnehaven. Der kommer styr på situationen, og det konstateres, at vi hellere må kontakte skadestuen da det er en meget dyb flænge - nok til, at jeg er ved at besvime! Damen i telefonen henviser os til Køge, da hun mener, det nok skal syes - hvilket de ikke kan eller må på Roskilde skadestue. Jeg panikker lidt, da jeg ikke var klar over, om min kone havde bilen denne dag. Så jeg spørger i telefonen, om de kan hente hende, hvortil der nærmest vrisses, at det virkelig ikke var deres problem! Til alt held havde min kone efterladt bilen på Trekroner station ca. 1 km fra børnehaven, så jeg løb alt, hvad jeg kunne med max panik på og ingen klare tanker. Op og hente en bil så jeg hurtigst muligt kunne få men stakkels datter undersøgt af eksperter! Jeg får hentet bilen og kørt tilbage for at hente min datter - som i mellemtiden var blevet iført bandage og alt, hvad der hører sig til i sådan en situation. Ind i bilen med hende og fuld fart på til Køge. Det er en rigtig grim situation som forældre at skulle prøve at køre stille og roligt med ens barn blødende ved sin side - nok noget nær det mest groteske jeg har prøvet. Vi kommer frem og her efter forløber tingene heldigvis positivt - om end noget langsomt. Det viser sig så da vi kommer til, at det hele kunne klares med noget “tape” så kun skulle ikke syes med nål og tråd. Efter nogle timer er det hele overstået, og vi er igen hjemme til en meget nervøs mor. Når jeg nu tænker over det, så virker det grotesk, at man skal piskes helt til Ølby ved Køge i egen bil i sådan en tilstand. Det kunne være gået meget galt, hvis der var sket et eller andet uventet med hende i bilen, som havde fanget min opmærksomhed! Morten Slott Hansen Joensuuvej 20